Velkommen til Bjødstrup
På kanten af Nationalpark Mols Bjerge ligger vores landsby Bjødstrup. I Bjødstrup kan vi slet ikke lade være! Derfor bærer Bjødstrup præg af beboernes skabertrang, arbejdsomhed og glæde ved fællesskabet. Bjødstrup er en sammensat landsby med lige dele nytilflyttere og veteraner, og det er ikke uden grund, at vi kalder Bjødstrup vores hjem. Her på siden finder du vigtig viden og ligegyldig info om arrangementer, beboerne og foreningslivet. Velkommen til!
Sankt hans
Kære alle
Vi må nok erkende, at årets Skt. Hans bål "drukner" i tørke. Der er jo fortsat afbrændingsforbud i Syddjurs Kommune - så derfor har vi ikke set den store idé i at slæbe brænde til et bål. Og der er stort set ingen fra bestyrelsen til rådighed denne aften - så BGOB´s Skt. Hans Bål / festaften er derfor skudt til hjørne - og heksen får i år udsat eksekveringen af dommen - og bliver ikke sendt til Bloksbjerg i år.